Blog Image

TheJapanExperience

TheJapanExperience - dagligdagsoplevelser i Japan

På vores blog TheJapanExperience kan du læse om vores hverdag i Tsukuba i Japan, se billeder og film fra vores - dvs. en dansk kernefamilies - dagligdag i Japan

Skireporteren, der blev væk

Dagens filmklip Posted on Mon, December 16, 2013 02:26:44

I denne weekend har vi jo været på ski-weekend i Hakuba nærmere bestemt Happo-One (ikke så langt fra Nagano).
Som I kan se af filmen nedenfor havde vi jo ski-reporter Caroline med til at berette om tingenes tilstand direkte fra skipisten….men hun har jo også prioriteterne i orden, så da hun fik øje på sin far henne ved restauranten måtte moderen ligesom selv færdiggøre indslaget fra pisten smiley

<!–
WriteFlash('http://japanimages.hauch.eu/#!album-36‘);
//–>http://japanimages.hauch.eu/#!album-36



Rød og grøn pasta på fars arbejde

Dagens filmklip Posted on Thu, December 12, 2013 01:48:37

En aften i foregående uge hvor Anne var på endnu et besøg på endnu et andet universitet i Japan, havde jeg fået leveret Jacob og Caroline til min arbejdsplads af Cecilie. De så hvor far arbejdede og prøvede at hilse på hans kolleger… mest med panden, for det er meget gernerte hvis voksne japanere viser interesse for dem… særlig Caroline…

Vi gik rundt på Campus, kastede blade i åen der løber igennem, og så på studerende der øvede sig i at jonglere…

Det er ham Jacob kigger på i baggrunden.

Og så spiste vi aftensmad sammen i kantinen… uha, kantinedamerne var glade for at se børnene, som så selvfølgelig lige fik et par stykker slik til dessert. J og C var også vildt tilfredse med pastaen:

<!–
WriteFlash('http://japanimages.hauch.eu/#!album-35‘);
//–>http://japanimages.hauch.eu/#!album-35



Pakkepost fra Danmark

Dagens filmklip Posted on Tue, December 10, 2013 06:11:48

Efter lidt besvær (for Klaus har jo ikke sit personlige segl/stempel som han kan møde op med på postkontoret, men måtte klare sig igennem med pas istedet for) lykkedes det os endelig at få hentet den store pakke hjemme fra DK…som sjovt nok endnu engang var en pakke til Jacob og Caroline (føler vi forældre os snart lidt forbigået/snydt?). Denne gang var pakken fra Emil og Rosemarie (også kaldet “Rose’rie”)…og som I kan se kan man altså godt blive så ivrig efter at åbne Lego-pakken op, at det er lidt af en opgave for faderen at holde styr på det hele smiley (det var iøvrigt Lego-julekalendre der var i pakkerne – tak for dem!)

<!–
WriteFlash('http://japanimages.hauch.eu/#!album-34‘);
//–>http://japanimages.hauch.eu/#!album-34



Højt over Odaiba

Dagens filmklip Posted on Wed, December 04, 2013 09:38:44

Tokyos havnefront er ret fantastisk. I lørdags havde vi taget en slags mono-rail tog til den kunstige ø “Odaiba” hvor vi også var oppe i et meget stort pariserhjul.

Turen tog 15 minutter og vi kom 115 meter op, så der er langt ned smiley

<!–
WriteFlash('http://japanimages.hauch.eu/#!album-32‘);
//–>http://japanimages.hauch.eu/#!album-32
Super flot tur… det er imponerende hvad ingeniører kan lave…



Om overarbejde, formynderi og højttalerudkald

Dagens filmklip Posted on Wed, December 04, 2013 05:03:44

Som tidligere skrevet, så er der engang imellem tale om lidt mere formynderi fra myndighedernes side end vi er vant til hjemme i DK – altså som nu det med at alle “fløjtes op” fra bassinet i svømmehallen i 10 minutter én gang hver time,fordi vi jo nødig skulle komme til at overanstrenge os og blive dårlige (nogle vil nok mene, at det må svømmehallens brugere altså ligesom selv lære at finde ud, om de trænger til en pause!).
På min arbejdsplads får vi også statens hjælp til at administre det med overarbejde…..jf. nedenstående filmklip, hvor I ikke skal bide mærke i billedet (det er bare mit skrivebord), men derimod lyden – så jo, jo, jo, hver eneste onsdag kl. 12 bliver vi alle via højttalerudkald mindet om, at vi ikke skal foretage overarbejde….øhh, altså kun lige hvis det er absolut nødvendig smiley

<!–
WriteFlash('http://japanimages.hauch.eu/#!album-31‘);
//–>http://japanimages.hauch.eu/#!album-31Og for en “Risø-pige” som mig, er det jo næsten som at være “hjemme”, der lyder alarmen/sirenen jo også hver onsdag kl. 12 efterfulgt af højttalerudkald, der annoncerer, at det sjovt nok også denne onsdag kun var en test af sirenen smiley



Lab-udstyrs-densitet

Dagens filmklip Posted on Mon, December 02, 2013 07:56:45

Her i Japan bor man jo tæt – befolkningstætheden er 3 gange så stor som i DK og der er tilmed bjergområder som ikke er beboede.

Et lignende mønster gør sig gældende i deres laboratorier…se eksempelvis film nedenfor fra Prof. Eguchis lab. på University of Kyoto – der var rent ud sagt ikke en enest flugtvej, der var mere end 70 cm bred! men det var et glimrende lab med en snaksaglig og venlig professor smiley

<!–
WriteFlash('http://japanimages.hauch.eu/#!album-30‘);
//–>http://japanimages.hauch.eu/#!album-30



Driving in Tokyo

Dagens filmklip Posted on Tue, November 26, 2013 03:34:59

For de af jer der kender filmen “Bumle Højt på strå” (Biler/Cars), så er det jo velkendt, at der indgår lidt vild kørsel i Tokyo om natten…for en reminder ser her: http://www.youtube.com/watch?v=AL472AF2vL4

….og så kan I sikkert godt se en vis lighed (!) med nedenstående film-klip – som er fra vores tur hjem fra Hakone til Tsukuba søndag aften. Det var en vild sej oplevelse at køre gennem Tokyo om aftenen på 2 og 3 sporede motorveje til tider i flere etager lige forbi Tokyo Tower og Tokyo Sky Tree smiley …og med GPS’ens hjælp fandt vi hjem til Tsukuba.

<!–
WriteFlash('http://japanimages.hauch.eu/#!album-29‘);
//–>http://japanimages.hauch.eu/#!album-29

Og så lige lidt billeder i dagslys (tilføjet af Klaus, som kørte alene med J og C til Hakone/Fuji):



Pause i Kyoto

Dagens filmklip Posted on Mon, November 18, 2013 07:05:04

Vi holdt en lille pause fra templerne ved en af floderne der løber igennem Kyoto. Her købte vi lidt frokost hos en af de lokale gadehandlere:

<!–
WriteFlash('http://japanimages.hauch.eu/#!album-26‘);
//–>http://japanimages.hauch.eu/#!album-26
Læg også mærke til pigen i lyserød jakke, som ikke tør sidde ved siden af os, selv om moderen prøver at få hende til det!!

Fantastisk vejr og fantastisk sted i øvrigt, selvom “havnefronten” så lidt midlertidig ud.



Next »