I Japan har de jo også søde sager. På kageområdet kan man være sikker på at finde sød rød bønnepasta indeni næsten alt traditionelt “bagværk” På slikområdet er det mere som vi kender det. (Dog ingen stærk lakrids, hvorom Mr. Inoue på kotorert sagde: What is it? Plastic? Da jeg præsenterede ham for en Piratos)

Herover er et lille udvalg vi har smagt…. Den danske “rulle” (øth) er medtaget for at vise at der findes en del dansk-lignende wienerbrøds-agtige produkter. Så er der alm. plade chokolade (ntv), alt sammen i lyse varianter, også dem der står “mørk” på…
Små chokoladepastiller er også populære (øtv). Endelig er der krydrede chipsrør (nth) som Caroline godt kan lide og Jacob ikke kan. Disse fik de til Sportsdag for nogle uger siden.

Jeg får også engang i mellem noget på kontoret:

Det er små syrlige bolsjer, man trækker to op af en større pose og læser så bagsiden, hvor der er en slags horoskop. Det har stor betydning hvad for en man trækker først…
Her bag på den gule skulle der stå noget med at jeg vil have held med de projekter jeg har gang i. Det håber jeg kommer til at holde stik. smiley